Lockout fra elevernes synspunkt

Lockout fra elevernes synspunkt

Reaktionen i 9. klasse

Allerede inden innovationsministeren i går, onsdag d. 7/3-18,  varslede lockout på finansministeriets vegne, havde min 9. klasse givet udtryk for, at en lockout af lærerne ville blive en dejlig ferieperiode. Da jeg i dag annoncerede, at lockouten muligvis bliver en realitet fra d. 10. april 2018, hørte jeg jubel ned blandt rækkerne, og enkelte elever, der ikke turde at juble, sad og smilede lidt for dem selv.

Jeg må indrømme, at denne reaktion fra en afgangsklasse overraskede mig! Jeg er udmærket klar over, at det langt fra er størstedelen af mine elever, der synes at skolegangen er det bedste her i livet. Som hellere vil sidde derhjemme foran Netflix, være ude og skrue på en knallert eller træne FIFA derhjemme foran skærmen i håbet om at blive den næste store e-sportsstjerne. Men jeg havde håbet på, at de unge mennesker, ville deres egen fremtid mere, end de gav udtryk for ved deres jubelråb.

Et emne, der er svært at forstå

Men hvem kan bebrejde dem? Selv mange voksne forstår ikke, hvorfor overenskomstforhandlingerne på det offentlige område anno 2018 er så vigtige. Så det er selvfølgelig for meget for langt, af de unge mennesker i en alder af 15 – 16 år, at de skal kunne forstå det.

I min klasse kom det til at resultere i en mindre opsang fra min side af. Jeg fik på det kraftigste understreget, at et muligt lovindgreb ikke kun ville gå ud over os lærere – og ikke blot være en ferie til dem. Det vil gå ud over det Danmark, som de skal varetage efter os. Det vil gå ud over deres fremtidige arbejdsvilkår, såvel som mine. Det vil gå ud over de arbejdsprivilegier vi siden Det moderne gennembrud og fremefter har arbejdet så hårdt for, igennem generationer, at opnå.

Faktisk passede det så fint med, at vi i klassen netop har læst et arbejdsreglement for Odense Dampvæveri, hvilket er fra 1873 – sat på spidsen kunne vi risikerer en langsom regression på 145 år, hvor man devaluere den offentlige ansattes arbejdsvilkår samt løn, og mon ikke nogle private virksomheder skulle få lyst til at følge det offentliges eksempel – dette hjalp til blot en lille forståelse hos de kære elever af, hvad der er på spil.

Hvorfor bliver du ikke politiker?

Da jeg efterhånden var færdig med at holde min enetale, og havde skræmt en enkelt gæsteelev fra parallelklassen, spurgte 9. klasseseleverne mig “Hvorfor bliver du ikke selv politiker?”. Et godt spørgsmål, som jeg ikke følte, at jeg kunne svare på. Men ved nærmere reflektion skyldes det mest, at jeg faktisk ikke ved, hvilket parti jeg ville melde mig ind i. Den første lockout og overhaling af lærerne skete under en rød regering. Nu har vi en blå regering, og intet er bedre. De ideologiske skel mellem partierne bliver i stadig højere grad mindre. De partier, der virkelig skiller sig ud, kan jeg ikke identificere mig selv med.

Jeg stræber i stedet efter at uddanne demokratiske, næstekærlige borgere! Så længe lærergerningen stadig er mit erhverv. Slutteligt vil jeg citere én af mine elever, der i går til sin projektfremlæggelse, om finanskrisen i 2008, sagde Der er en mig før dig kultur, det er grådigt og forkert!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *