Stranguleret af Staten 2

Stranguleret af Staten 2

I går, søndag d. 18. marts, blev mit debatindlæg, Stranguleret af Staten, delt på Fagbladet Folkeskolens facebookside. Indlægget blev skrevet midt nat d. 2. marts – og som I nemt kan læse, er indlægget skrevet i affekt.

Du kan læse indlægget her

Tak, for de flotte kommentarer

Jeg har i de seneste par uger fået nogle gode kommentarer til mit indlæg. Der tegner sig et klart og tydeligt billede af, at der lige nu er rigtig mange lærere, der deler mine tanker og er igang med at afpudse deres CV.

På en måde er det rart at vide, at jeg ikke er den eneste, som føler, at disse “forhandlinger” kvæler motivationen for arbejdet i folkeskolen. Men det er samtidig ualmindeligt sørgeligt! Og selvom jeg stort set kun begår mig med lærere, er jeg næsten sikker på, at der sidder andre offentlige ansatte, der føler på samme måde, som vi lærere gør det.

Et sørgeligt syn

På grund at mit indlæg til Fagbladet Folkeskolens hjemmeside og opmærksomheden hertil, fik jeg i går skrevet med en af mine kære venner, der også arbejder som lærer. Vi blev hurtigt enige om, at denne opbakning også er sørgelig.
Hvorfor?
Jo, den er sørgelig fordi fantastiske lærere deler denne tanke om at forlade lærergerningen. Sørgelig fordi det går ud over vores børn. Det går ud over Danmarks Ungdom. Det går ud over Danmarks fremtid. Folkeskolen har brug for unge såvel som ældre lærere. Nogen med livsvisdom og andre, der er aldersnærværende i forhold til samtidens ungdom.

Hvad skal der til?

Regeringen snakker om parallelsamfund og dobbelt straf. Jeg vil nu ikke komme ind på alle de rettighedsstridende problemer, jeg kan se i denne politik. Men vil sige, at jeg personligt er af den opfattelse, at Christiansborg – hvor alle de vigtige beslutninger om Danmarks fremtid skal tages – i stigende grad selv minder om et parallelt samfund. I denne tid virker det til, at størstedelen af politikerne ikke har øje for, hvordan arbejdsmarkedet og arbejdsvilkårene i virkeligheden ser ud. Skellet mellem politikerne og arbejderne vokser sig større.

Desværre er det sådan, at de offentlige institutioner, som politikerne skal besøge – det være sig, skoler, hospitaler børnehaver mm. – altid vil vise sig fra sin bedste side. Den ene dag politikerne er der, er der sørget for at alting kører på skinner. Hvorfor viser vi dem ikke, hvordan det i virkeligheden er? Når tingene sejler. Når der ikke har været en leder på skolen to dage i streg og alle ledelsesbeslutninger om at sende eleverne hjem, fordi de har været involveret i en konflikt, pludselig er blevet en medarbejderbeslutning.

Alle de nye love og regler, der er kommet til i effektiviseringens navn, har ikke efterladt et rosenrødt Danmark (kun i Excel-ark). Danmark er ikke blevet bedre, bare fordi det er blevet effektiviseret. Jeg anerkender at effektiviseringen har været en nødvendighed i kraft af finanskrise. Jeg anerkender, at det ikke er alle mennesker, der arbejder lige meget for den samme løn. Men vi straffer alle på baggrund af nogle enkelte. Og sådan bliver det desværre tit. Også i den daglige undervisning er der eksempler på dette.

Som overskriften lyder Hvad skal der til? Ja, det er netop spørgsmålet. Jeg har ikke svaret. Men mit bud er, at vi starter med at vise politikerne virkeligheden. At vi som arbejdere står sammen mod politikernes effektiviseringsplaner. At vi støtter hinanden i disse svære tider. At vi husker at rose hinanden i denne fortvivlelsens stund.

Hvordan går det med CV’et?

Ja, jeg har oprettet et CV. Ja, jeg har kontrolleret forskellige jobmuligheder via JobIndex og Jobnet. Det er nok hyklerisk at tale om sammenhold, når man selv har søgt efter veje ud ad folkeskolen. Men efter længere tids overvejelser må jeg indrømme, at jeg ikke umiddelbart kommer til at forlade min nuværende arbejdsplads – ikke på grund af OK18.

Jeg vil de unge mennesker. Politikerne skal ikke få mig ned med nakken. 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *